Grizzlybjørne er høje, stærke dyr – de kan blive op til 2,4 meter høje og vejer omkring 450 kilo. De har en slags pukkel på ryggen og stærke bagben. Grizzlybjørne kan løbe op til 55 km i timen. De er enspændere og opfører sig ofte aggressivt. Af og til samles de ved vandområder for at fange laks. Eftersom de er altædende, spiser disse bjørne fisk, planter og store pattedyr såsom elge, hjorte og sorte bjørne. Det forekommer også, at de stjæler mad fra ulve eller mennesker.

Elefant-tyre er betydeligt større end elefant-køer. Da de kan blive næsten fire meter høje, er de det næststørste landdyr efter girafferne. De vejer også fem til seks tons, hvilket gør dem til det tungeste af alle landdyr. Afrikanske elefant-tyre forlader normalt deres flok, når de er omkring tolv år gamle. På dette tidspunkt er de voksne nok til at finde deres føde og forsvare sig, så de bevæger sig gennem landet med andre tyre eller som enspændere – mens de søger efter en anden flok.

Dromedaren fra schleich® WILD LIFE har ligesom i naturen kun én pukkel. Den er også kendt som en enpuklet kamel.

Den amerikanske sortbjørn vandrer roligt gennem skoven. Hvor skal den hen? Den er sikkert på udkig efter mad som sædvanlig. På grund af sin imponerende størrelse er den næsten altid sulten. Dens yndlingshobby er at fiske. Der står den midt i floden og fanger behændigt en laks med sine mægtige poter. Hvis den er rigtig heldig, kan den måske endda finde noget honning i et hult træ. Dens tykke, stive pels gør det næsten umuligt for bierne at trænge igennem for at stikke den.

Den amerikanske kronhjort står stille i udkanten af skoven og kigger ud i det fjerne.

Det er brunsttid – og han viser sig fra sin bedste side.

Han går majestætisk gennem det høje græs, klar til at imponere en hind.

Dens kraftige krop og gevir gør den til en værdig leder af sin flok.

Jeg er sikker på, at han kan vinde et hjerte der.

Fra 3 år.

Baby-elefanter er stadig ret klodsede efter fødslen og skal først lære at bruge deres snabler. De kan stadig ikke fodre sig selv med den, så de dier hos deres mor i det første år. I denne proces tager de mindst et kilo på om dagen. Det er meget vigtigt, at de hurtigt vokser sig store, for en løve eller krokodille, kan næsten ikke forårsage skade på sunde, voksne dyr. Hvis et rovdyr kommer faretruende tæt på, danner de voksne en rundkreds omkring de unge. De er godt beskyttede i midten.

Zebraer lever i den afrikanske savanne; de hører til hestefamilien. Hvert enkelt individ råder over et unikt sort og hvidt stribemønster i sin pels. Sågar manken er stribet.

Mønstret har flere formål. Det kamuflerer zebraen, forvirrer rovdyrene, forsvarer dyret mod stikkende insekter, gør varmen mere udholdelig og hjælper de enkelte dyr til at genkende hinanden.

isbjørn er håndmalet og meget detaljeret. Man kan fornemme hvert enkelt hårstrå og de store poter. Det er det, kan og det gør legen med dyrene så meget sjovere. Som taget direkte fra isen på Antarktis, får du her den store isbjørn fra schleich. Det er ikke til at se med det blotte øje, men isbjørnens pels består af gennemsigtige hule hårstrå. Sollyset opvarmer hvert enkelt hårs hulrum og dens sorte hud holder på varmen indenunder. Det er på den måde isbjørnen kan klare de ned til 50 minusgrader på Antarktis. Isbjørnen er et stort dyr - nærmere betegnet jordens største landrovdyr. Den største isbjørn man har fundet indtil nu vejede 1002 kg. Normalt vejer en han isbjørn op til 800 kg. Isbjørnen lever primært af sæler, som den fanger ude på havisen. Den venter ved sælernes åndehuller i isen, og snupper sælen når den skal op for at trække luft. Isbjørnen måler 12,2 x 5,7 x 7,2cm.

Elefanter er kendte for at være tykhudede. Men deres hud er så følsom, at de faktisk kan blive solskoldede. Det er derfor, at elefanter tit kaster flere lag mudder ud over sig. Denne behagelige "afkølende pakke" bekæmper også den brændende varme. Elefanter hører ikke bedre end andre dyr med deres enorme ører, men de hjælper dem med at klare den afrikanske varme. Når de vifter med ørerne, køles blodet ned og frisker dem op.

Søstjernen ligger helt stille på havbunden. Dens gule farve gør den svær at få øje på i sandet. Den perfekte camouflage mod sine fjender, som for eksempel fisk og havskildpadder.

En skildpadde svømmer forbi. Den kommer faretruende tæt på. Måske har den alligevel opdaget den. Hvad er det?

Pludselig skifter søstjernen farve og er nu faretruende rød. Skildpadden tør ikke nærme sig og foretrækker at svømme videre.

Søstjernen er en hurtigt skiftende kunstner og kan skifte farve. Godt gået!

Fra 3 år.

Den frække gepardunge ser så sød ud med sine perlende små øjne og sorte, opstoppersnude. Ved fødslen vejer den kun 300 gram, men nu har den allerede haft lidt tid til at vokse. Man kan med det samme se, at det er en gepardunge, på grund af de typiske sorte pletter. Den løfter legesygt en pote – jeg tror, den vil fange noget. Måske et blad, der flyver i vinden? Eller har nogen kastet et garnnøgle?

Springpingvinen er godt rustet til at modstå kulden. Den har ikke noget imod de iskolde temperaturer. Dens tætte fjerdragt beskytter den perfekt mod kulden.

Den skyder gennem havet med kraftfulde finnestrøg – på jagt efter fisk. Den viser sig at være en rigtig professionel svømmer! Når den først har sit bytte i sigte, er der ingen vej udenom.

Springpingvinen er lige så sød, som den ser ud med sin vraltende gang på land: Her bevæger den sig også forbløffende dygtigt. Den balancerer over forrevne klipper og stejle skrænter. Imponerende!

Fra 3 år.

Den nordatlantiske bardehval svømmer langsomt gennem havet med sine små frontflipper. Den holder sin store krop på rette kurs med sin brede, tværgående halefinne. Den svømmer kun omkring 8 km i timen. Den svømmer langsomt, for mens den glider gennem vandet, filtrerer den små krabber og fisk kaldet Krill gennem sien i munden, som den så spiser med velbehag. Et fuldt måltid tager ret lang tid for en kæmpe som ham. Havgiganten vejer trods alt op til 100 tons, så dens appetit på krill er uendelig!

Bisonen er det største pattedyr i Nordamerika, og denne tyr her er et særligt smukt eksempel. Han står selvsikkert på den frodige eng med stærke ben og græsser med langsom velbehag. Pludselig rykker hans hoved op. Var det noget han hørte? Bisonen vender sit store hoved til siden og kigger ud over den brede slette. Intet der. Han fortsætter med at græsse på. Denne store fyr er ret fredelig. Men hvis han skal, forsvarer han sig selv og sin flok modigt. Hvad du mindst ville forvente: Han kan endda løbe rigtig hurtigt. Bison kan nå hastigheder på op til 56 km i timen! Når de først tager fart, skynder de sig mod deres modstandere som en lavine af hove. Heldigvis sker det kun i en nødsituation.

Flot og livagtig spækhugger fra schleich. Den store tandhval er nem at kende på sine sorte og hvide farvetegninger. De tjener faktisk et formål. Den hvide bug gør nemlig at dyr der svømmer under hvalen ikke kan se den. Det selvom spækhuggeren er et meget stort dyr, helt op til 9 meter lang kan den blive og vejer mellem 5 og 9 ton. Den store Spækhugger er heldigvis ikke ligeså farlig som den rigtige spækhugger - også kaldet killer whale på engelsk. Hvalen spiser spiser op til 250 kg. fisk og havdyr om dagen. En spækhugger er en meget social hval. Den lever, rejser og jager i flok - gerne store familieflokke. Vidste du at spækhuggeren hører til delfinfamilien? Hvalen måler 20,2 x 7,8 x 10,6 cm.

Uh se, en ildsalamander! Enhver, der får øje på denne særligt smukke padde i skoven eller langs vandløb, kan anse sig selv for at være heldig. For det meste foretrækker den at bevæge sig rundt om natten. Om dagen gemmer den sig gerne i et hul i jorden eller i en hule. På grund af dens bemærkelsesværdige sorte og gule mønster holder de fleste dyr sig på afstand. De ved, at det er en advarsel om, at den kan være giftig. Dette eksemplar kan dog klappes af venner uden fare.

Pandaungen kigger nysgerrigt ud af sine sorte skinnende øjne. Den strækker sit fede hoved og vrikker lidt med sine små, sorte ører. Var det noget, den hørte? Måske leder den efter sin mor, kæmpepandaen. Lige nu har hun travlt med at fouragere i bambusskoven. Der er et par skove i Kina, hvor pandaungen føler sig hjemme. Lige så godt, for den lille panda elsker allerede at spise bambusskud.

Ordet „kænguru“ stammer fra de australske urbeboeres sprog, de såkaldte aboriginals. Det betyder noget i retning af „jeg forstår ikke“ og var svaret på den britiske søfarer James Cooks spørgsmål, hvad det dog var for et dyr. Hvilken misforståelse! I deres bagben har pungdyrene en slags gummibånd. Det sørger for, at bagbenene farer op ved hvert spring. Jo hurtigere en kænguru hopper, desto længere bliver den „katapulteret“ fremad og desto mindre energi forbruger den. Selv om den når en hæsblæsende hastighed på 64 km/t, er der ét, den ikke kan: gå baglæns.

Hvad er det, der rasler?

Nu en høj smaskelyd. Den søde vaskebjørn har afsløret sig selv. Den er igen på jagt og har sikkert fundet en godbid.

Den ser så sød ud, at man simpelthen ikke kan være sur på den. Når den ikke smasker med læberne, er det natlige rovdyr med den karakteristiske ansigtsmaske normalt stille om natten.

Dens grå pels er den perfekte camouflage. Om dagen gemmer den sig i sin hule i træet. Den frække grævling hviler sig der, indtil sit næste angreb.

Fra 3 år.

Forskeren er for glad for at tage på ekskursion. Undervejs i naturen kan man opleve meget! Derfor er hans rygsæk altid pakket og klar til et nyt eventyr. Lige nu er han på farten i den asiatiske jungle. Han leder efter asiatiske elefanter. Han kigger i kikkerten og afsøger området. Der – mellem træerne var der noget, der bevægede sig! Han kigger nærmere og ganske rigtigt: Langsomt dukker en elefantunge frem mellem træerne. Forskeren holder vejret i spænding. Han skal være helt rolig, så han ikke skræmmer den væk! Fra 4 år.

Holder hunbonoboen frokostpause? Hun sidder bare der og hviler hænderne på knæene. Måske det er fordi, hun savner sine legekammerater. Bonoboer er meget selskabelige og bryder sig ikke om at være alene. Hunbonoboen foretrækker at tilbringe tid sammen med sin familie og selvfølgelig sine venner. Hvor er de alle blevet af? Måske der snart kommer nogen, som kan holde hende med selskab.

Blåhvalen er et imponerende dyr. Faktisk er blåhvalen jordens største pattedyr. Til sammenligning vejer blåhvalens hjerte det samme som en fuldvoksen gorilla - nemlig 180 kg. formår at levendegøre den smukke blåhval. figurer er håndmalede og utroligt detaljerede. Vidste du at når blåhvalen puster sit åndehul fri, opstår der en 9 meter høj vandstråle. Hval figuren måler 28 x 6,7 x 11 cm.

Den imponerende elgko tager sig kærligt af sin lille kalv. Hun ammer den flere gange om dagen. Moren er nødt til at spise masser af frisk græs for at holde sig stærk. Hun strækker sin lange mule op i luften og vejrer for at finde en frodig eng. Da hun får færten af saftigt græs, vandrer hun af sted med lange skridt gennem skoven, og kalven følger med.

schleich-figurerne er alle nøjagtigt modellerede indtil mindste detalje, omhyggeligt håndmalede og står for leg af pædagogisk høj kvalitet. Jaguarer og leoparder med sort pels kaldes sorte pantere. Trods den mørke pels har disse rovdyr af kattefamilien stadig deres karakteristiske, prikkede mønster. Men fordi dette er lige så mørkt som pelsen, ser man det kun, når lyset falder på en bestemt måde.

Bæltedyret er umiskendeligt, og dets navn beskriver den godt. Dens tykke skællede panser består af flere bælter, der løber langs hele kroppen. Den ser ret nuttet ud. Især når den løber adræt gennem ørkenen på sine korte ben. Den har sikkert opsporet en lækkerbisken med sin følsomme næse. Den kan bedst lide at spise insekter. Når den graver dem op fra deres underjordiske skjulesteder, kan bæltedyret holde vejret i op til seks minutter! Efter den præstation må vi indrømme, at den har fortjent sit måltid.